11 marts 2009

Hej alle der ser det her.

Jeg har glemt alt om programmering, fordi jeg for det meste har brugt et redigeringsprogram, som jeg ikke har med her til Portugal, men det er nok ingen skade til at faa det indarbejdet fra bunden (html-css).

Jeg har vaeret her paa den Ibiriske halvoe (altsaa Spanien-Portugal, for dem der ikke har gaaet saa meget i skole) paa 3die uge nu, fra 23 feb, men jeg tager nok videre nordpå til midtportugal i overmorgen maaske. Saa maa jeg se hvordan der er, nok koeligere i hoejden.

Nu har jeg gennem trawlet hele sydportugal - Algarve, og her er det hoejsommer nu.
Jeg maa så se om jeg kan faa det op paa nettet, - det kunne jeg altsaa naar I ser det her.

hilsen mogens. Ps, vil proeve at saette nogle billeder paa, men bliv nu ikke misundelige.

---

22 marts 2009

Ankomsten til Malaga.

Jeg skriver det her lidt forsinket, for computeren blev først sendt herned nogle dage senere, fordi den var til reparation. Nu har jeg været her en md næsten, og har jo returbillet til den 4. april.

Jeg ankom med fly til Malaga, og jeg må stadig erkende at fly er en af de bedste opfindelser. Med tog ville det tage flere dage, med fly tager det 3-4 timer i luften.

Spanien nåede jeg ikke at blive begejstret for, og det skyldes måske de francofile embedsmænd der sidder i skranken ved jernbanerne i Spanien. Værre kan skrankepaver vist ikke blive. De sidder og ydmyger og irriteret togkunderne efter bedste evne. De griner indbyrdes når det lykkes dem at gøre en forespørger rigtig godt til grin. En embedsmand slog et særligt fascistisk smeld med tungen, når han havde extra held med at ulykkeliggøre en kunde. Franco lever endnu i Spanien.

Og klage, det turde man jo ikke i den situation, hvor man ikke har styr på nogen ting. Man kunne vel også blive anklaget for at forulempe en embedsmand i funktion. Så for mig drejede det bare om at komme til Portugal hurtigst muligt. At jeg havde noget uhåndterligt bagage med, gjorde det ikke bedre.

Jeg tog så et tog mod Portugal, men kunne ikke nå hele vejen over den dag, for det sidste stykke skulle foregå med bus, som først gik dagen efter. Så jeg måtte vente natten over til næste morgen. Det mente jeg godt jeg kunne, jeg havde før fået mange timer til at gå på en banegård.

Men kl. 22,00 lukkede de, og jeg måtte udenfor. Der var lang tid til kl 7,00 næste morgen, men det skulle jeg nok klare, men jeg gør det aldrig igen. Jeg troede der var et sted jeg kunne smide mig i soveposen, men alt var åbent og tilgitret og kontrolleret.

Jeg kunne jo ikke bare gå en lang tur i byen, for jeg havde jo den forban store uhåndterlige bagage med 2 telte slæbende efter mig.

Jeg gik lidt i byen, satte mig, og gik lidt igen osv. og tiden sneg sig lansomt afsted. Politiet blev efterhånden opmærksom på mig. En mand henvendte sig senere, og sagde noget på polyfulyfut, men spurgte dog om jeg ingen penge havde, om jeg ville have et sted at sove. Da var jeg halvvejs henne på natten, og heller ikke vidste hvad han var for en fyr, sagde jeg nej tak. Senere er jeg kommet i tanke om, at det måske var en civilklædt politimand.

Tiden meldte sig, hvor jeg skulle piss tisse. Det var også umuligt, det eneste sted jeg kunne gemme mig lidt, var midt på et stort gadekryds med et par palmer, hvor jeg sneg mig til det på et tidspunkt hvor der ingen biler og mennesker var.

Hvis I har planer om at slå jer ned som hjemløse, så gør det ikke i Huelva.

Jeg spurgte en taximand om han ikke kunne køre mig lidt uden for byen, hvor jeg derfra ville tomle, men det var umuligt, mente han.
Nå men jeg begyndte at fryse og tog min sovepose om mig, og kom endelig igennem natten, men gør det helst aldrig igen.

Næste dag rullede bussen ind i Portugal, det var en stor lettelse, man mærkede straks forandringen.

Jeg fik ikke lyst til at rejse mere i Spanien. Menigmand var flink nok, men der mangler ligesom gejst i landet. Måske tager jeg fejl, det har jeg før gjort. Jeg skuer ikke længere hunden på hårene, og dømmer ikke ud fra førstehåndsindtrykket, nej, men måske er det fascisterne der har skræmt mig.

---

16 marts 2009

Ja, der er også en bagside i Portugal.

Var lidt bange
Der var en hundeglammen uden lige om aftenen og natten. Da campingejeren på dag 2 vist syntes jeg interesserede mig for lidt om campingpladsen, blev han vist sur, og slukkede for alt lyset om aftenen/natten, så der var bælgmørkt. Det var søndag aften, mørkt og hundene var særlig aktive. En hund blev vist lynchet af de andre hunde, og jeg laa der i et tyndt telt lige ved siden af i total mørke... Giv mig en køter (der ikke bider mig) og jeg skal satem statuere et eksempel på udrensning af larmende køtere. Der er alt for mange hunde i Portugal, jeg ved ikke hvad de vil med dem.

Havde fået nok
Jeg besluttede at flytte naeste morgen. Campingejeren havde sagt, at der gik en bus til Tomar 9.45 fra minimarkedet lidt derfra. Men der kom ingen bus, og minimarkedskonen gav nogle korte. imformationer om bustider og gad ikke forklare naermere (take it or leave). Jeg havde nu ventet i 2 timer uden at der kom nogen bus.

Panikken bredte sig
Jeg besluttede mig nu for at bestille en taxi, efter forgaeves at have stoppet en der kom forbi. Minimarkedskonen ville ikke hjælpe med bestilling nogen, men ville sælge mig en Cola i stedet. Nu begyndte panikken at brede sig, kunne jeg virkrlig ikke komme væk fra denne uvenlige landsby, hvor hundene ofte snappede efter benene når man gik på vejen. Gode råd var dyre, jeg kunne jo ikke gå helt til Tomar med fuld oppakning, 2 rygsække og en idrætstaske. Ingen var tilbøjelige til at tilbyde lift selvom det var klart at det var det jeg havde brug for. Minimarkedskonen kunne da sagtens have arrangeret det, hvis hun ville, men hun ville allerhelst gå og pusle i haven og ikke have for meget med mennesker at gøre.

Jeg slap ud af klemmen
Så kom campingejeren kørende og undrede sig over at jeg gik der endnu. Han ville godt koere mig til Tomar. Han fortalte så, at hundene brugte man til jagt på deres landarealer i bjergene. Det var så nok også årsagen til at jeg hørte skud om natten. Jeg gav ham god betaling for turen, og så havde jeg efterladt ham det ekstra telt, jeg havde slæbt med og som havde kørt mig psykisk ned, fordi det var så uhåndterligt med så meget bagage, - så campingejeren havde såmend haft en god forretning ud af mig. Han var også godt tilfreds og gav hånd med ønske om god rejse.

Vil forsøge igen
Men jeg har besluttet at angribe området (midtportugal) en gang mere inden jeg tager hjem til dk den 4. april. Så vil jeg placere mig på en mere central campingplads, og se om de ikke er mere civiliserede andre steder. Der er flot natur, men ellers er der ikke mere godt at sige om området indtil videre.

'Hjemme er nu bedst, men..'
Her i Fuzeta, Algarve, hvor jeg flygtede tilbage til, er her ganske godt, med trådløst internet, kulturhus osv. Men man skulle jo nødig have taget skade og være blevet tryghedsnarkoman.

Her er billeder fra Tomarområdet:

- og hjemme igen i det trygge.. - Alhao-Fuzeta:

21 marts 2009

Nu kommer der lidt om zigøjnerne.

Zigøjnere er et folkefærd der stadigvæk er lidt af et mysterium for mig. De lever fra hånden og munden, tilsyneladende. De ledte efter en plet at slå sig ned på, med heste og vogn og familie. De valgte et sted jeg ofte plejer at krydse, når jeg har købt lidt til at fortære ved stranden.

Jeg kiggede lidt (skulede lidt) da jeg passerede dem på vej ud, det gjorde de også. På tilbagevejen tog jeg kameraet frem, og de signalerede at jeg godt måtte fotografere, hvilket jeg så gjorde. De beordrede så en dreng hen for at få et honorar for det. Han fik en euro.

Zigøjnerhestene synes at være særlig kloge. Når man kommer ind på 'deres område', så tager de skarp bestik af een, og fortsætter så med at græsse, hvis man vurderes til ikke at være farlig. Det synes jeg ikke alm. heste gør i den grad.

Det plager mig meget at jeg ikke kan snakke med dem, (jeg kan jo ikke tale portugisisk/spansk) og få noget at vide om deres livsførelse, hvorfor de vælger at leve som en (leder efter et ord her, parie måske). De kunne formentlig leve som andre borgere med socialt sikkerhedsnet, pension osv.

De må jo have nogle særlige værdier som de værner meget om, og som ville gå tabt hvis de integrerede sig. De har jo også tilbage i historien, under inkvisitionen, hvor man brændte/grillede de vantroende, heller ikke gået ram forbi

Men det var Spanierne der var førende i grusomheder, de havde tilmed en sindsyg hersker en overgang, der havde det som en udsøgt fornøjelse at pine de vantroende og anderledes til døde efter de mest udspekulerede fantasier. Dog måtte despoten ind imellem ind og hvile sig og have lidt god mad, før festen kunne fortsætte.

Man forsøgte endvidere at fratage zigøjnerne enhver eksistensmulighed. De måtte ikke det ene og det andet, og hvis nogen hjalp dem, så fik de også en tur på grillen.

Zigøjnere er vist forfulgt overalt hvor de færdes, men de klarer sig åbenbart rimeligt godt alligevel. Hvad får dem til at vælge denne trange livsførelse. Det måtte vel kun være et spørgsmål om at integrere sig, og få et nemmere liv?

undskyld, der sneg sig et forkert billede ind

Det næste der følger senere er måske noget om kulturhuset i Fuzeta her hvor jeg skriver nu. Det er også ret enestående, tilsyneladende. De træner med musik og laver teater og har kunstudstilling osv. De er super kreative,og bryder ud i sang og musik når som helst.

Men det særlige ved det er den gode ånd der hersker. Mange offentlige kulturinstitiuoner som biblioteker, kunstudstillinger osv. i Portugal er just ikke for folket. Der signaleres ofte kraftigt, i et højtideligt miljø, hvor man kan høre knappenåle falde til gulvet, at hvis man ikke har en høj uddannelse-status, jamen så er man faktisk ikke velkommen her.

Jeg ville en gang gå ind og se en kunstudstilling et sted, og var vel ikke kønnest klædt på. Kustoden/billettøren hun kiggede undrenden og kritisk på mig, - hvad ville en stratenrøver som mig ind og kigge på en fin udstilling for?

Det skal retfærdigvis siges, at i mange små biblioteker er de venlige nok, især hvis de er bemandet med yngre mennesker.

Nåmen det er jo kulturhuset her i Fuzeta det skulle dreje sig om, og da jeg skal have indhentet nogle oplysninger, før jeg kan skrive mere om det, kommer der først mere senere.

Her er billeder af malerier i kulturhuset fra en kunstner Graca Mendonca, 9169 70811 i Fuzeta:

24 marts 2009

Der var en slags ceremoni i Fuzeta, - forpremiere på Påsken, vistnok.

Men jeg synes det er et sundhedstegn at de fastholder traditionerne og troen. Der kunne ellers være stor grund til at frygte, at euroen ville tage teten, at man ville få fis i kasketten efterhånden som rigdommen vandt frem.

Jeg troede at Fuzeta var ødelagt af turismen, da jeg lige ankom til byen, men her er et eks. på, hvordan jeg har taget fejl. Her er et par billeder fra Fuzeta-optogeet.

1. april 2009

Jeg blev udsat for et jordskælv i Portugal.

Noget historisk.
Der har jo været nogle voldsomme jordskælv i Portugal godt tilbage i tiden. I Vila Real i det aller sydøstligste Portugal var der engang et jordskælv der jævnede hele byen med jorden. Det ses i dag ved at byen er bygget op i et helt vinkelret netværk af veje og gader. Det er jo just ikke tilfældet i normale ældre byer endsige nyere bydele i landet.

Et andet sted i midtportugal hvor der har været et kraftigt jordskælv med mange omkomne til følge, har man med kranier tapeseret et helt kapel e.l. indvendigt. Det er til minde om vistnok den største jordskælvskatastrofe i Portugal.

Nåmen, som jeg stod der hjælpeløs,
så jeg nede i dybet noget der glimtede gyldent. Da jeg omsider blev reddet og fortalte om det der glimtede nede i jordsprækken, så fandt man ud af, at det var en guldåre der var blotlagt.

Blev belønnet behørigt
Det kan nok være jeg blev feteret herefter. Jeg skulle belønnes med et bedre måltid på et af de bedste restauranter. Jeg havde jo sådan set bare været uheldig, men jeg var da ikke beskeden og lod mig hylde alt det det kunne tage. Jeg spiste og drak og syntes faktisk efterhånden, at jeg havde haft en heldig dag.

Jeg kom desværre til at dumme mig.
Da de spurgte mig om jeg ville have en karaffel vin mere, kom jeg til at sige 'gomorgen' på purtugisisk, i stedet for 'jatak'. Jeg byttede om på ordene 'obrigado' og 'bom dia', - og de skreg af grin. Nå men jeg var nu ligeglad, jeg fik noget godt at spise og led ikke så stor nød længere.

Jeg tog turen til midtportugal igen.

Det var en ganske lækker landsby med bl.a. en stor præsentabel bygning i en tilhørende stor gl eksotisk park med palmer ol. og en dominerende katolsk kirke midt i landsbyen. Dengang kunne de altså bygge huse, se eksempler herunder. I dk er det vanskeligt bare at få repareret en fyldingsdør.

Hvordan tager man så temperaturen på en by. Ja, man går lidt rundt, køber lidt og spørger lidt om forskelligt. Så kan man mærke om de er venligtsindede. Nogle steder vil de gøre alt for at hjælpe. I byen her var de meget venlige.
Jeg gik også ind på et par caféer og fik kaffe og et gl rødvin. Første sted gav værten hånd da jeg gik, og sagde tak for besøget. Det næste sted var de lige så flinke. Så der er forskel på småbyer, og det er vigtigt at finde ud af hvad for nogen der er venlige.

Der var naturligvis flest små huse, det blå hus er fra Porto.