Igang med spraydaaseudsmykning. Og det maa vaere legalt og bestillingsarbejde, for ellers ville politiet have stoppet dem forlaengst. Det er nemlig overalt. Den slags graffiti er der meget af i Olhao, og de er gode mange af dem.
Gå til: Klitnyt Klitnyt-Art Klitnyt-Skilte e-mail
If you want to see it in another language, use the program: http://translate.google.com/translate_tHer kommer der lidt beskrivelse af Portugal, som jeg besoeger i oejeblikket, fra den 25. feb. -08.
Jeg tilfoejer og redigerer ofte, saa vil man have det sidste med, boer man loebende gennemlaese.
Det er dugfriske ting
der bliver skrevet
direkte ind paa den baerbare, og oploadet via mobiltlf.
Foerste indlaeg er skrevet paa side 1, og her fortsaetter saa side 2, osv.
Se
kommentarer, 1 stk
Cafépersonale
holder pause Fra
naturen og i naturen Storkene vil ikke roemme Det er koldt idag Saa er malergrejet der 30.
marts -08 Jeg har mange gange erfaret,
at her tog du fejl, her var jeg for tidligt ude med faerdigmeninger. Nu
er jeg fx godt og grundigt indoktrineret med hvad zigoejnere er, men jeg
ved stadigvaek ikke hvad de staar for og taenker. Hvis
man nu fordomsfrit ser paa de unge zigoejnere, som jeg fotograferede, (se
beskriv. til venstre, og klik paa billederne), saa ser de sunde og friske ud,
fysisk og psykisk (saadan da). Da
jeg ville fotografere dem var de aabne og tillidsfulde. Hvordan kan de bevare
troen paa deres liv og tilliden til andre og selvvaerdet? Et
eksempel paa fejltagelse. Om natten,
efter alle var gaet til ro, er der en unge fra teltet der skal tisse. Og han
gaar ind paa min grund (der var ikke meget plads imellem) og besoerger taet paa
mit telt, saa det strinter op ad teltvaeggen. Så
var tolerancen opbrugt. Jeg skynder mig at traekke i bukser og komme ud af mit
telt. Men da var han vaek. Jeg banker paa deres kaempe telt. Men ingen svarer,
og jeg laegger vreden paa is til naeste morgen. Om
morgenen spoerger jeg dem om nogen kan engelsk (de var portugisere, og saa lidt
forundrede ud). Det var der en der kunne. Jeg klager min utilfredshed over, at en
unge har pisset paa mit telt, og ber' hende om at det stopper. Efterfoelgende
fortryder jeg saa, at jeg var blevet saa fortoernet. For de viste sig at vaere ordentlige mennesker, men med et andet temperament end i det kolde nord. Jeg
fortroed min opfoersel lidt, og ville give en undskyldning for min vrede. Det kunne vi saa
efterfoelgende godt se det morsomme i, og naboskabet er formentlig blevet mere
afslappet. - men det vil aldrig vaere
klogt at pisse paa mit telt. 
Se
100vis af forskellige reklameskilte
2. marts -o8
Cafépersonale skal ogsaa have mad. Og
mon ikke. En svingende stor skaal friskfiskede rejer med tilbehoer. Mindre kan
ikke goere det. Det er et af de
steder jeg saetter mig ind og arbejder med computeren.
3. marts -o8
Billedet taler naesten for sig selv, sol og pastelblaat hav.
Det reneste rene. Giftstoffer i
frugterne er utaenkeligt. Og det smager som det ser ud. Er det noedvendigt at
sige mere, - jo forresten, der er 21 gr. i skyggen.
4. marts -o8
Storkene har
stadig besat bygningen, og gud ved for hvor l
5. marts -o8
Hoejst
15-16 gr. tror jeg. I kan sikkert forestille jer hvor slemt det er.
Saa jeg blev noedt til at troestespise lidt. Men saa benytter jeg også
lejligheden til at lave dette indlaeg.
Deres kager smager utroligt godt. Jeg spiser ellers ikke kager. Jeg ved ikke
hvad de kommer i dem, men det er ikke alm. sukker
6. marts -o8
og motivet vist ogsaa. Men hvad med talentet?
7. marts -08
Jeg havde malet lidt som jeg syntes var rimeligt. Det var med
akvarelfarveblyanter som jeg saa vandede ud med en finger. Det malede jeg saa efterfoelgende over med
akrylfarver, hvilket gjorde, at det blev totalgrimt at se paa. Jeg kom saa frem til erkendelsen
at jeg maatte være talentloes som maler (men det troede jeg selvfoelgelig ikke 100% på).
Foelgende dag lavede jeg en skitse mere med akvarelblyanter. Det var meget bedre,
og jeg kom frem til, at man blot skal tegne det karakteristiske og lade vaere med at
jagte effekter, - som
om der var noget nyt i det. Maaske saetter jeg noget af det ind her en dag.
Forudfattede meninger er farlige.
Jeg er for det meste af den mening, at man skal give virkeligheden en chance. At
man skal lade vaere med at moede op for noget ukendt, med en masse
forhaandsviden og fordomme. Afstaa fra forberedende laesning og paavirkning af
mands mening.
De maa da have det utroligt svaert. Hvordan skaffer de til dagen og vejen, og
hvad med fremtiden. Og
hvordan klarer de den ringeagt de moeder konstant uden at miste selvvaerdet.
Da jeg kommer tilbage til mit telt sen aften, staar der et par store telte,
ved siden af mig og paa den anden side af vejen.
Sen aften, hvor jeg er gaaet til ro i mit telt, kommer en stor offroader hjem og
laegger til paa vejen imellem de 2 telte. Ud stiger en masse mennesker,
inclusive boern.
De snakker meget og boernene har gang i noget hele tiden.
Jeg taenker nu er freden forbi. En unge har fat i en bardun til mit telt, og jeg
begynder at maerke intolerance i mit sind. Maaske var jeg blevet overfoelsom
efter moedet med zigoejnerne.
Hun undskylder, og jeg falder ned i normalt leje.
Og de syntes ligesom derefter at vaere lidt bange for at kraenke mig yderligere. En fra
teltet har ofte om aftenen tysset paa de andre hvis de stoejede for meget. Maaske har jeg
ogsaa glemt hvordan en flok boern har gang i den.
Da jeg kommer tilbage fra morgenkaffen paa caféen paa campingpladsen, traeffer
jeg dem saa.
Den engelsktalende siger saa noget paa purtigisk om, "aahh nu ikke flere
klager".
Bambi-land vs det mindre gode
Portugal er jomfruelig paa mange maader. Fuglene synger, duerne kurrer, og saeregne fugle svaever forbi over traetoppene. Vandet er rent, byen er proper, og der er ingen vold. Caféerne er probre, personalet tager altid kager oa. med bestik og handsker, (noget dk kunne laere af). Naesten for godt til at vaere sandt. Og det er det hele heller ikke.
Paa nogle omraader er Portugal 50-60 aar bagefter det oevrige Europa kulturelt og mentalt. Portugiserne har ikke oplevet et par kulturrevolutioner, Paris og 60erne. De springer en masse udvikling over og hopper lige ind i det 20.21ende aarhundrede.
Det giver dem fordele og ulemper Hvis de kan bevare kvaliteterne og undgaa det daarlige (forurening, fastfood, vold og dekadence, saa vil Portugal have en kaempe fordel.
Men Portugal baerer ogsaa praeg af diktaturet, som det foerst for nylig 1974 gjorde sig fri af.
Befolkningen er flink
og hjaelpsom
men naar de kommer til at sidder
bag en skrank i det offentlige, billetkontorer ol. saa bliver de til
nogle smaa djaevle. Saa skal brugerne laere at kende deres plads og
forstaa, at folket er til for systemets-
og de offentligtansattes skyld, og ikke omvendt.
Når politiet patruljerer med pistol og sabel, jamen saa foeler man sig automatisk skyldig i et eller andet. Og jeg er sikker paa at politiet betragter een som forbryder og det der er vaerre, indtil det modsatte er bevist. Jeg toer ikke engang fotografere dem af angst for at faa hovedet kappet af.
Herunder synes jeg der er et bevis paa manglende respekt for folket. Det maa vaere folk der staar i koe for at faa stemlet et eller andet til oekonomisk bidrag. De staar der hver morgen. Hvis de ikke har arbejde, jamen saa har de da ogsaa tid til at staa her.
Koe der staar der hver morgen og det meste af dagen.
Denne stramme
autoritetsdyrkelse kan betyde, at forsoeg og eksperimenter afholder man
sig fra, for at vaere paa den sikre side. Og toppen ved jo saa ogsaa
hvor de har folket.
Katte vs hunde
Et andet problem er de hjemloese hunde. Der er i tusindvis af dem i
Portugal, og de hyler og goer om natten, saa det kan vaere svaert at sove.
Alle skal have en hund eller to, ogsaa paa altanen. Jeg ved ikke om
det er et praestigespoergsmaal, men saerlig godt behandler de dem
ikke. De hjemloese hunde trygler om at blive adobteret, men ingen vil vide af
dem. De loeber rundt paa maa og faa.
Derimod kattene
de bliver behandlet som smaa kejsere. F,eks. jernbanestationen i
Olhao har en kat. Den maa alt og goer alt. Den holder for det meste
til i caféen, og ligger tit lige midt imellem cafébordene.
Gaesterne maa skraeve over den, gaa uden om den osv. Buffisten smiler
forlegent, - det er jo det eneste han kan goere.
Kejseren af Olhao er ikke til sinds at flytte sig.
Og
vejrmeldingen 15 marts:
+24 gr i Olhao
5-6 gr. frost i dk.
Det flyder med maelk og honning og fisk
Billedet er fra havnen i Olhao (ved Faro).
Det maa vaere tegn paa renhed at der er saa mange fisk.
Er de
50-60 aar bagefter?
Maaske er det et andet vaerdimaal man skal anvende i sammenligningen.
For portugiserne har, i forhold til danmark, rent vand, doer ikke af
stress, lav selvmordspro- cent, toer gaa paa gaden overalt hele
doegnet uden frygt for vold og overfald. Ensomheden ses og maerkes
ikke iblandt portugisere. Man tager sig af hinanden, og hjemloese
paa baenke oa. ser man ikke.
Maaske er de mange caféer svaret paa at portugiserne aabenbart
kommer hinanden mere ved. Der er et udskaenkningssted i hvertandet
hus naesten. Det betyder at man saetter sig og faar en lille kop
staerk kaffe og en snak. I dk er den slags steder naesten kriminelle
og forsumpede.
12. marts -08
Den hvideste and jeg nogensin- de har set.
Jeg ved ikke hvad den hedder, men for mig er der 3 fuglearter,
graaspurve, aender og maager. Men det er utroligt at en fugl kan
holde sin fjerdragt saa kridhvid, samtidig med at den gaar i jord og
mudder.
Vi havde ogsaa en hvid andrik derhjemme, men den var ikke naer saa
kridhvid. Den var ogsaa lidt af en gris.
14. marts -08
Koen eller ikke koen med alderen? Ja jeg synes hun ser godt ud.
Hun sad ved indgangen til kirkegaarden i Olhao, og strikkede. Hun
mangler en haand, men det saa ud til at gaa alligevel. Hun tiggede
ikke, men om hun havde det godt ved jeg ikke.
Naar man ikke kan sproget portugisisk, og det kan de faerreste
gaester, saa er det svaert at faa noget oplyst.
For forbavsende faa portugisere kan engelsk, hverken yngre eller forretningsdrivende. Engelsk er naturligvis obligatorisk i skolerne nu. Det skulle ogsaa vaere det land i Europa der har relativt flest annalfabetere.
Naar jeg fotograferer enkeltpersoner, spoerger jeg foerst om tilladelse, saa plejer jeg efterfoelgende at give dem billedet paa papir.
At gaa paa en portugisisk kirkegaard, er som at vaere i himlen. Der
er ingen glemt, og det karakteritiske for afdoede er omhyggeligt
udstillet.
16. marts -08
Zigoejnere
er et folk jeg har svaert ved at greje. Jeg ved ikke hvorfor de
lever som de goer, og jeg ved ikke hvad de taenker og hvilke
vaerdier de har. Nogle er paa evig vandring og andre er stenrige med
mange ejendomme.
Zigoejnere fortsat
Naar de tigger saa goer de det saa indtraengende og saa plagsomt, at
det er som at starte en robot. Man faar ikke kontakt med dem, de er
som fremmede vaesener.
Saa jeg er lidt bange for dem, og toer ikke rigtig fotografere dem. Det kan jo virke som at ville udstille deres tilsyneladende elendighed. Og hvordan vil de reagere. De siges jo ogsaa at vaere lidt langfingrede.
Billedet herunder knipsede jeg i smug. Hun var ved at goere et baal klar, - ja men at gaa paa deres vej omgivet af deres hytter, goer een til noget af en kylling. Hvad kan de finde paa.
Ja, hun skulle jo nok have andre muligheder end at bo i et
saekkeskur og lave mad paa udendoersbaal. Se
nogle flere billeder!
29. marts -08
Jo nu fik jeg kontakt med zigoejnerne.
Da jeg var nede i byen igen, Vila Real de S Antonio, klods op ad
Spanien, spurgte jeg zigoejnerne om jeg maatte fotografere dem. Det
maatte jeg meget gerne. De stillede op og kunne ikke blive
fotograferet nok. Jeg gjorde saa tegn til at jeg ville ville
fremkalde billederne i byen og vende tilbage. Det forstod de.
Alligevel fulgte der een med og tiggede indtraengende og vedvarende om penge, som de nu aabenbart goer. Jeg gav ham de smaamoenter jeg havde, det var hoest 1 kr.
Jeg vendte tilbage med nogle af de bedste billeder,
som de var begejstrede for. Men jeg kunne maerke at de var lidt bange
for om jeg ville forlange penge for dem. Jeg foreslog at vi tog
nogle flere billeder, hvilket de var vildt begejstrede for.
Se alle
Zigoejnerbillederne, klik her!
De ville selvfoelgelig ogsaa gerne have de sidste billeder, men mit tog gik snart til Olhao, hvor jeg camperer. Jeg foreslog dem at se billederne paa internettet, hvilket den aelste ogsaa forstod, 18-20 aar. Saa det bliver ogsaa paa ovenstaende link de skal se billederne.
Der fulgte et par af de smaa med hen til toget og
tiggede efter bedste evne. Men jeg mente det maatte vaere nok at de
havde faaet billederne. Ved senere eftertanke fandt jeg det maaske
rimeligt om de havde faaet lidt (mere end 1 kr.). For det var vel
derfor de indvilligede, - noget for noget.
Men jeg tror nu ogsaa de var glade for at blive fotograferet, for
det havde de sikkert ikke faaet gjort ellers.
Jeg forstaar stadig
ikke hvorfor de lever som de goer. Det er jo flotte og intelligente
mennesker. Men de er meget udiciplinerede, og derfor umiddelbart
svaere at vaere sammen med, - og man soerger for at have alle sine
ejendele under kontrol under moedet.
18. marts -08
Jeg fik ogsaa lige knipset en maage, en stor en af slagsen.
At den sidder paa en lygtepael er den naturligste ting i verden her.
Og jeg var vist den eneste der bemaerkede det. Den bemaerkede ogsaa
mig, men virkede ligeglad.
Da Kaj ikke kunne holde til slagterarbejdet laengere, solgte han huset og koebte en autocamper. Den koerer han nu verden rundt i. Overvejer en tur over Rusland m.fl. gennem Atlaska, Canada og til USA og rundt der, og saa tilbage igen. Det skal vaere i karavane med 10-15 andre autocampere.
NB. Kaj du
maa da godt maile om hvor du er henne nu! Jeg ved du ikke er meget
for det it, men klik her, saa
koerer det!
Hilsen Mogens.
Her har jeg taget et billede af een som virkelig arbejder
haardt.
Det er lagunerne, der straekker sig fra Faro til den spanske graense, der
ligger under vand og toerlaegges under den daglige flod og ebbe. Det
er et fredet omraade.
Her trives snegle og krabber, og derfor er der en del samlere ude,
hvor en af dem ses paa billedet herover.
Jeg fik taget et billede med hendes ansigt, men det blev ikke godt. Det er mit princip ikke at videregive billeder, som personen ikke selv vil bryde sig om. Man skal fotografere det bedste i folk (men ikke noget med grinebidderbilleder).