Gå til:  Klitnyt   Klitnyt-Art   Klitnyt-Skilte   THY   e-mail   Ny side: Anmeldelser

Løst og Fast


Se 100vis af forskellige reklameskilte
 

Se kommentarer, stk


Skriv kode:






2 juni 2011
Dejligt for journalisterne at få sådan en Brønderslevsag at snaske i.

Hvorfor er det ikke de virkelige syndere man hænger ud, nemlig lærerne, pædagogerne, og socialrådgiverne i Brønderslev kommune? De ansvarlige dér, har angiveligt bekvemt lukket øjne og ører og ladet stå til. Hvad får de løn for der?

Hvis de ikke har vidst/fornemmet, at det var rivende galt i brønderslevfamilien, så ved jeg ikke hvad de har lært i deres respektive uddannelser. Eller er de bare blevet kornfede og dvaske, eller handler det mere om bekvemt levebrød?

Pressen gør det endnu værre for børnene ved at udstille dem i medierne døgnet rundt, og med væmmelse og forargelse at udpensle deres elendighed. I stedet for at tage fat på de ansvarlige myndigheder, der har svigtet så groft.

Hvad skal det gøre godt for at skåne de ansvarlige i skole og kommune? Så fortsætter forsømmelserne jo bare i flere kommuner, når det kun er de kriseramte der anklages. Har journalister ikke så meget omløb i hovedet, at de forstår at det drejer sig om mere end blot at levere sensationer og pøbelguf, men også om at informere præventivt, så lignende sager undgås fremover.

Men det er ikke sidste familietragedie der vil dukke op, - ingen tvivl om det. De såkaldte ’normadefamilier’ bliver kastet rundt med af kommunerne, for at slippe for dem. Og det ser ud til at nogle kommuner misbruger børnene målrettet for at skræmme problemfamilier væk.

Fx direktør Lars Sloth Børne- og Familiedirektør i Thisted kommune erklærede i en fjernsynsudsendelse, at børn fra ’normadefamilier’ her i kommunen vil blive fjernet. - En grov trussel mod de krisesramte familier.
Fordi en familie er i krise, behøver det jo ikke betyde, at børnene bør fjernes.

Dvs. Lars Sloth (mis)bruger børnene til skræk og advarsel, for at skræmme dårligt stillede familier væk. Det kan kun stille sårbare børn endnu dårligere. Misbrug må man med rette kunne kalde det. Hvem er den største belastning, Lars Sloth eller 'nomadefamilierne'?
mo


3 okt -09
Ud med toppen i dansk militær.

De må skifte ud i toppen af dansk militær. Jeg ville nødig sætte livet på spil i Afghanistan med nogle topledere der har så lidt styr på tingene, og som reelt er så ligeglade med dig.
Også ud med krigsministeren Søren Gade, selvom han er en sympatisk mand. Han bør have styr på sine folk på den post.


1 okt -09
Dansk militær i Afghanistan, - dansk skuespil?

Det må være slemt for de danske soldater i Afghanistan, at de skal gå og sætte livet på spil, under en militærledelse der i den grad dalrer rundt med sikkerheden. Militærledelsen i Danmark ville ikke engang finde ud af hvem det er der, i givet fald i egne rækker, har lækket ‘bogen’ til pressen, - for hvad skulle det hjælpe, sagde en ansvarlig, det er jo allerede ude på nettet.

Forsvarsministeren (krigsministeren) Søren Gade var meget bekymret over at ‘bogen’ var skrevet, og endda oversat til arabisk og lagt på nettet formentlig af Al Qaeda selv. Det viser hvor skadelig den er for danskernes sikkerhed, sagde han.

Nu viser det sig at det vist nok er militæret selv der har lagt ‘bogen’ på nettet.

Altså hvor er vi henne? Er dansk militærledelse en flok plattenslagere der går og hygger sig i Danmark, mens danske soldater går og bliver slagtet i Afghanistan. Hvordan kan soldaterne holde moralen og modet oppe, når ledelsen er så ligeglad med deres ve og vel, trods ministerens gentagne forsikringer om, at deres sikkerhed ligger ham meget på sinde. Er det hele et skuespil.

Hvad er den egentlige bevæggrund til at danske soldater er i Afghanistan? Er det for at skaffe levebrød til danske officerer og holde militærapparatet i gang, i stedet for, som det så smukt hedder, at hjælpe en undertrygt befolkning på fode.
mo




29 juli -08
Åndelig tortur fra Dansk Folkeparti over for indvandrerne.
Fortsættes senere (vedr. skærpede regler og mishandling af mennesker) Det var jo ikke just det vi som børn forbandt med det danske flag. Vi var stolte af det, vi brugte det til fødselsdage og på juletræet. Når vi i udlandet, svarer på hvor vi er fra, og siger Danmark, så har vi mærket respekt, og er stolte af Danmark.

Vi har også med stolhed læst hvordan vi hjalp jøderne over til Sverige under 2. verdenskrig

Stolte er vi snart ikke mere. For når vi ser det danske flag bæres frem til fx olympiaden, gymnastikopvisninger osv. så får man associasioner til Dansk Forening, Dansk Folkeparti, Nazisme og racisme.

Selv præster som man troede var bedre end gennemsnittet, og som prædiker næstekærlighed i kirken, er åbenbart blevet nogle af de værste menneskehadere. Og hvad værre er, DF har stor tilslutning i befolkningen.

Kan så mange tage fejl? Ja, mange danskere har åbenbart udviklet sig til nogle afstumpede væsener, for hvem næstekærligheden er afløst af afkavet had til alt fremmed.
Det må være svært for disse mennesker, når de sidder i kirken, at forstå hvad det er præsten taler om (altså en ordentlig præst), når han taler om næstekærlighed. Det kan i hvert fald ikke omfatte kærlighed til Perkerne.

 



29 juli -08
Når man ser og hører Morten Messerschmidt, er man tilbøjelig til at råbe Heil Hitler!

Man undrer sig igen og igen, over dette fanatiske menneskehad i Dansk Folkeparti? Det er bedre at være svin i dk, end det er at være menneske mørk i huden. Dyremishandling gør DF meget for at bekæmpe, men anstændige levevilkår for flygtninge i yderste nød, får DF til at se rødt, og få mord i øjnene. Er DF de afstumpede danskeres parti?

Jeg kunne da nemt finde udlændinge med betydelig bedre medmenneskelige kvaliteter end Morten Messerschmidt's.  Det omvendte ville jeg have sværere ved, - at finde udlændinge der matcher DF's ondskab overfor fremmede.

Det er svært at se forskel på jødeforfølgelserne under Hitler i anden verdenskrig og det DF arbejder på. Og her er en uhyggelig person som Morten Messerschmidt ved at føre sig frem.
DF synes at øve tiltrækning på ondskaben, ulve i præsteklæder, Mogens Camre etc.


11 jan -07
Sparer på forebyggelse - ødsler på hospitaler.

Der er ingen grænser for hvad der tilflyder og kræves af pengemidler til sundhedsvæsenet, når det drejer sig om

  • opførelser af gigantiske hospitaler, eks.vis Skejby,

  • ublu lægelønninger, 1000 kr. i timen er ikke nok,

  • større lønkrav fra stressede sygeplejersker og plejepersonale,
     

  • paralleltilførsel af pengemidler ved privatindsamlinger til Kræftens Bekæmpelse ol.
     

Ingen knaphed når der bevilges til hospitalsvæsenet.
Når det drejer sig om bevillinger af resourser til hospitalsvæsenet, så er der ingen knaphed. For vi kender jo alle nogen der er døde af kræft oa, og det kunne jo også ramme os en dag, så det må der ikke spares på.

Læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale bliver der til gengæld knaphed på, hvilket så får dem til at kræve mere i løn, - efter devisen, knaphed fordyrer 'varen'.

Ineffektivitet mere reglen end undtagelsen.
Man har indtryk af at ineffektivitet i hospitalsvæsenet er mere reglen end undtagelsen. Hospitalsdirektørerne er måske nok flest, effektive, men måske også handlingslammede. Der siges at være ufattelig mange regler på hospitalerne. Hvis en spilder noget på gulvet, så må pågældende selv ikke tørre det op iflg reglerne, det skal en anden gøre. Rette vedkommende har måske så fridag, - jamen så må operationen udskydes.

Dårlig-, eller ingen planlægning giver altid stress.
Sygeplejerskerne har så travlt, at de er ved at bryde sammen, siger de. Men det kunne også skyldes dårlig planlægning. Hvis der ikke rigtig er styr på noget, og man ikke rigtig kan gøre noget ved det, jamen så bliver man stresset, - selv i en tlf.boks. Årsagen er måske at der er frit slag i bolledejen, og at ingen behøver gøre noget ved det.

Lægerne er fredede i klasse A.
Og lægerne kan der vel ikke røres ved, for så søger de bare et andet sted hen, og kræver mere i løn. Lægeløftet omfatter åbenbart ikke griskhed, selvom det går ud over befolkningen. Det undrer ikke at effektiviteten er lav, da der åbenbart er tá selv bord.

Er du ikke rigtig syg, så bliver du det.
Der siges at være uhyrligt snavset på hospitalerne. Ingen gider vel tage affære, for det går jo alligevel. Og er man ikke rigtig syg, så bliver man det på hospitalerne pga uhygiejne. Der er vel efterhånden også kun midler til lønningerne - medmindre der snart bevilges nogle flere penge. Svineriet er sundhedsfarligt, og det øger sygeligheden, - forretningen kører...

Smart rengøring med kemikalier er ikke godt nok.
Man undrer sig også over moderne rengøringsmetoder. Der sprøjtes lidt kemikalier på, og så kører man det rundt i skidtet, - færdigt arbejde. Det eneste der dur, er naturligvis vand, sæbe og klud, men det er nok for besværligt at bruge.

At smide penge i bundløst hul er dårlig købmandskab.
Sundhedsvæsenet er ude af kontrol, det fornemmer man. Det er som om at nogen har aktier i sygdomsbehandling. Det må da være 1000 gange mere økonomisk for samfundet som helhed, at forebygge end at helbrede.

Hvorfor skal vi æde kemikaliebelagt frugt og grønt, 
og hvorfor skal det hele tidsmæssigt presses sådan op, at der ikke er tid til ordentlig mad, men ofte kun usund fastfood og tom føde.? Og hvorfor skal mennesker presses til det yderste, økonomisk og arbejdsmæssigt. Levede vi sundt blev vi ikke syge, og vi kunne spare kolosale summer.

At skyde penge i forebyggende folkesundhed må da være mangefoldig bedre forretning for samfundet, end at fylde penge i bundløse hospitalshuller.

Hvorfor uigennemsigtig støtte til Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse oa. finanseres for en stor del gennem privat indsamling. Jamen hvorfor sådan en parallelindsamling? Hvorfor kan staten alene ikke give de penge de skal have? Det andet giver uigennemsigtighed og risiko for fråds, baseret på folks angst.

Befolkningen den føler sig presset til at betale ved dørindsamlinger, for ellers bliver der måske ikke midler til behandling, når og hvis det bliver vores tur engang. mo


26 juni 2011
TOM FØDE

Hvorfor kan man ikke få nogen gode færdige madvarer? Hvis man skal have noget ordentligt at spise ude, så skal det være med kniv og gaffel og hvid dug, til flere hundrede kroner. En hotdog er snart det eneste ordentlige fastfood der er tilbage. Men det gavner jo sygehusene og sundhedsvæsenet, som har gyldne tider. Folk bliver sgu syge af al den dårlige mad.

Rundstykker er også én stor tomhed, hvad enten man får dem hos bageren, i brugsen eller på tankstationen. Man gaber som en torsk med iltmangel, efter at have spist det. Det forlyder jo også, at bagerne bruger den samme færdigindkøbte melblanding til det hele. Det skal bare blandes op med vand og i ovnen, og vupti, der er brød til folket.

Hvis man skal have ordentlig mad til rimelige penge, så skal man selv lave det, og allerhelst af produkter fra egen have, for at kunne vide sig sikker på renhed. Men det tager tid, og kan det passe, at det ikke kan betale sig at producere ordentlige madvarer? Priserne er da ellers høje nok for junkfood.




2 juni -09
Bent Bentsen overtræder loven, men agter at betale bøden(erne) som et mandfolk, også konens.

Og så er der vel ikke så meget at brokke sig over? Joo det er der, for BB vidste jo godt at han brød loven, ikke mindst som tidligere politimand.

Der er følgende problemer i at BB bruger brud på loven som et betalbart forbrugsobjekt, og skubber det ind under 'mennekeligt at fejle':

  • At Bent Bentsen lyver om at det ikke var forsætligt han overtrådte loven, og at han bagatelliserer overtrædelsen ved at give den 'som den bundsolide danske mand der står ved sine fejl, og betaler for det uden vrøvl'.

  • Pålægger andre at bryde loven (chaufføren, konen)

  • Nedvurderer danskerne ved foregivelse af, at danskerne ikke kan se det forsætlige brud på loven.

BB er derfor ikke den rette mand til at repræsentere danskerne i EU-parlamentet. Danskerne er i forvejen trætte af EU-politikernes utroværdighed og fråds.
mo




14 maj -09
Bubber var fange i denne uge.

3 skuespillere/komikere Mørk, Østergaard og Joof, som var inde i tv2-studiet til kommentering af de ugentlige begivenheder, kritiserede Bubber for hans performances ude i marken, som værende gammeldags. Skyldes det nu misundelse, eller mener de det er dårlig underholdning? Hans udsendelse om Thylejren lå på andenpladen af de mest sete i Danmark. Så enten må de mene at danskerne har dårlig smag, eller også er der noget andet i vejen.

Jo de er da meget sjove 'M, Ø og J' og underholdende i deres respektive genrer, men er vi klogere efter at have set det. Nej vist ikke meget. Det er vi derimod efter at have set Bubber´s. For hvor mange vidste hvordan der var i Thylejren, i fængslet etc, ikke ret mange. Så i Bubber udendelser bliver vi både underholdt og klogere.

Men tilbage til Bubbers fængselsophold.
At bure mennesker inde virker mærkeligt. Kunne man dog ikke finde på noget andet. For straffen virker jo ligesom ikke på noget. De ryger jo hurtigt ind igen efter løsladelse. Og der skal vist ikke meget til før de indsættes igen.
En straffet synes at have mistet sin frihed, - også i 'friheden'. ER DET MENINGEN? At hvis man dømmes skyldig i en lovovertrædelse med frihedstraf, så har man mistet friheden for livet. - Det gælder selvfølgelig ikke når det drejer sig om færdselsforseelser ol.

Og vold i fænglerne er det en anerkendt ekstrastraf?
Som det også fremgik af udsendelsen, så må man underordne sig fangehierakiet i fængslerne, ellers bliver man 'sat på plads' på en hårdhændet måde. Dvs. den indsatte kan blive tvunget til at begå nye forbrydelser i fængslet for at 'overleve', som en af de indsatte forklarede.
Er det rimeligt, at i fængslerne lader man jungleloven herske?



8 maj -09
Bubber har været på spil igen, denne gang i Thylejren.
- se også Klitnyt.dk/thy
Bubber er helt god på eenmandsfærd, så skal han ikke længere være beskyttet af BS. Men måske var det derfor også ved at gå galt for Bubber da han spiste Thykager.

- mere følger senere..



31 jan -09
Hvordan er det at være finansmand i 2008. (af Fyns Stifttidende)
Se under kommentarer til højre.

 


29 jan -09
Nato vil dræbe opiumdyrkere i Afghanistan uden beviser. (Politiken web dd.)
 
Med hvilken ret blander Danmark og USA m.fl. sig i Afghanistans indre forhold? Hvis der produceres narkotiske stoffer i et (u)land, Latinamerika, Afghanistan m.fl, så betragter vesten sig i sin gode ret til at gå ind og skyde det ned med blodige konsekvenser for en fattig befolkning.

Jamen de skal da have noget at leve af, og vesten kan jo bare lade være med at købe narkotikaen. Indførelse af narkotiske stoffer er uden for kontrol, vil man sige, - jamen så se at få det under kontrol, i stedet for at intervenere andre lande og nedskyde en befolkningen der kæmper for eksistensen.

Giv dem i stedet for alle de penge krigsmateriellet koster, til investering i sunde produktionsapparater og uddannelse, og lad våbenindustrien  i stedet for fremstille produkter, der tjener menneskeheden og ikke bare nogle griske aktionærer.

USA skal stoppe med at agere 'verdens politimand', for de har for mange lig i lasten til at vi kan respektere dem, Guantánamo-fangelejren, Irak etc.

Obama vil ændre på hykleriet, lukke Guantánamo-fangelejren, men vil han også stoppe med udbytning og indblanding i 3die lande, med bl.a. bekæmpelse af narkofremstilling inden for deres grænser, med i virkeligheden helt andre ærinder?

Straf narkohandlerne indenfor egne grænser, men lad være med at gå ind i andre lande og hyklerisk give den som moralens vogter.

 

6 jan -09
BS og Bubber er tilsyneladende ude på farlige eventyr, men..
 
de har jo et helt hold af sikkerhedsfolk, teknikere og kamerafolk med, der kan træde til hvis noget går galt. Derforuden er de jo udstyret med det bedste af det bedste grej, foruden ved at der er satelittelefon, helikopter etc til rådighed. Det er såmænd nok ikke mere farligt og ubekvemt at være med på de aktioner, end det er at ligge på sofaen og se det i fjernsynet.

Det er dog meget underholdende, hvis man alligevel ikke har noget bedre at tage sig til.  Man spekulerer på om Bubber virkelig er sådan en pivskid som han giver den, eller om det er spil. Han kører dog store underholdingspro-grammer direkte i  landsomfattende fjernsyn, så helt kylling kan han jo ikke være.

BS har uden tvivl gået meget grueligt igennem i uddannelsen til jægersoldat. Det har ikke været med underholdning for øje. Men hans meget enkle livsfilosofi, har han også fået den i militæret? Hans ideér går bl.a. ud på:

  • sæt dig et mål og nå det, og når du det ikke, så erkend det og sæt dig et nyt korrigeret mål herfra.
  • vær ubetinget loyal over for chefen, ja slå nærmest hjernen fra i bestræbelsen herpå.
     

Første punkt virker rigtigt nok, men sidste synes ikke rimeligt, det virker for militærisk. Militærdiktaturer har aldrig været gode samfundsmodeller. Enkle leveregler er unuancerede og dermed skadelige for tænkende væsener som mennesker. Dvs der er ikke plads til kreativitet og udvikling. Sidste punkt er velegnet til programmering af robotter, ikke til mennesker.
mo



13 jan -09
BS er irriteret på Bubber, og med rette.
Bubber passer ikke ind i naturen, der er for meget showman i ham. Han sidder ligesom stadig i badekarret med badeænder og lufter  følelser og tanker for verden uden for.

For verden derude er for hård og farlig at være i, det er sikrere i badekarret og studiet, for der kan man jo også nå ud til verden, uden at skulle risikere liv og lemmer.

Som nu på gåsejagten,
Bubber snakker og ævler og forstår ikke at blive et med naturen, som er nødvendigt hvis man skal se, høre og forstå den. BS må gang på gang lægge bånd på sig selv for ikke at fare i flint og miste selvbeherskelsen, og fortælle Bubber, at det her fanme ikke er nogen søndagsskole udflugt, men et forsøg på at ...

- nå ja, det drejer sig jo om underholdning til fjernsynet og danskerne, og BS har jo også lært i militæret at beherske sig.

BS roser ofte Bubber, ufortjent synes jeg,
mest for at bekræfte nogle teorier BS selv har dannet sig, tror jeg, for Bubber er god i underholdnings branchen indendørs, men ikke udendørs.

Bubber forstår ikke naturen og dyrene.
Hvis han har en hund og kat der hjemme, så tror jeg han behandler dem som plastikvæsener man skal klappe en gang imellem, gå tur med og ae lidt.

For man kan lære meget af BS i naturen.
At blive et med naturen og skaffe sig den føde derude for at kunne overleve, må være dybt tilfredsstillende.
At nedlægge sådan en vildgås, slagte den på den rigtige måde og stege den over bål, må give den ypperste smags- og naturoplevelse.

Her kan man lære meget af BS hvis man ikke bliver distraheret for meget af Bubber, der i bund og grund ikke rigtig fatter hvad det drejer sig om, udover at danskerne skal underholdes.
 



5 jan -09
Næsten for meget røver og soldater i fjernsynet.
Der er ved at gå for meget 'Niels Brinch' i det. Skyldes det at TV2 og DR fattes penge, at man sender så meget med politi, forbrydere, blå blink og vold, - fordi det måske er det billigste at producere? For når der en gang imellem   kommer en ikke action film, så er det som oftest en genudsendelse.

Eller er danskerne blevet så voldshung-rende og krigsgale at tvselskaberne må sende det danskerne hungrer efter? Har de bloddryppende computer- og rollespil hjernevasket børnene, så de er vokset op og er blevet til krigsdrømmende og voldshungrende unge mennesker, der kræver et fix hele tiden af action  for at kunne klare tilværelsen?

Drømmer de om selv at være politi og ordenshåndhævere der i selv- glædens og retfærdighedens navn giver de formastelige hvad de har godt af og lidt til, og dermed helt sikkert får en plads i retfærdigsheds himlen. Har de det kun godt når der er udsendelser om politiaktioner med røg og vandkanoner på fjerneren?

Er det for længe siden der har været krig
i Danmark. Trænger vi til en 3die verdenskrig. Ja noget må der jo mangle, når tvstationerne hele tiden smovser i lækre våben, krigshelte og politiaktioner.
mo



16 dec -08
Det er synd for de fattige til jul..
- men hvorfor ikke hele året? Hvorfor er det så vigtigt at de har det godt juleaften, at de kan få gaver, spise god mad etc.? 

De skal ikke føle sig anderledes i julen end de velbeslåede, siges der. Jamen det må jo så gøre dobbelt ondt når julen er ovre, nu når de har smagt på det gode.

Mon ikke godheden er mere til for de riges skyld. Anden smager nok bedre i bevidstheden om at man faktisk 'fortjener' den. Dejligere bliver det nok også hvis stemningen er garneret op med lidt kirkegang.

Så er man nok ikke helt på afveje, når man både har tænkt på de fattige og lyttet til Guds ord, omend det varede så kort.

Eller måske var det rigtige at fjerne al velgørenhed til de fattige i julen, så de kunne tage sig sammen og få sig et godt arbejde, og dermed skabe basis for et godt liv hele året.
 



 
8 dec -08
Ole Henriksen er både for meget og god nok.
Se anmeldelser.


 

11 dec -08
Jeg (red) dumpede i Indfødsretsprøven
fra jp. http://web2.jp.dk/quiz/quiz/?q=668
 
Jeg lavede 9 fejl, 1 for meget ud af 40, og jeg er fra 41 og har bl.a en hf med samfundskundskab i tilvalg. Så dum er jeg jo ingenlunde. Tænk hvis jeg skulle bestå sådan en prøve i Langbortistan, - det klarede jeg langt mindre.

Selvfølgelig skal man vide noget om Danmark for at få indfødsret, men mange af spørgsmålene vil det da være rimeligt om man måtte slå efter på nettet.

Det smager lidt for meget afvisning på forhånd. Der er der da heller ingen tvivl om at det er intentionen fra DF.
mo