Art-Smithy-pre

Velkommen til Art-smithy.dk
Jeg hedder Gregers Oddershede, og har efterhånden malet i mange år. Jeg har fulgt en del kurser på Svendborg Kunstskole, Århus Kunstakademi og Gimsinghoved, men er ellers autodidakt. Jeg er opvokset i Thy, men har boet i Holstebro i mere end 20 år. Jeg baserer gerne mine billeder på projekter, hvor jeg på den ene eller anden måde beskriver og portrætterer personligheder og miljøer som jeg finder spændende. Men ind imellem portrætterne finder jeg stor fornøjelse ved at lade penslen få mere frit spil med kraftige farver og store brede strøg. Når jeg maler fordyber jeg mig meget i processen. Det kan være en hård proces, men desto større er fornøjelsen når strøgene til sidst arter sig og erkender hvem det er der bestemmer…….

Tur med Cirkus Arli (6. – 9. juni 2006):
Cirkusdirektør Søren Arli og hans kone Lotte kan ikke blive helt enige. Det drejer sig om hvilken vej vinden blæser – eller rettere hvilken vej skyerne driver. Lotte siger mod øst og Søren siger mod vest. Diskussionen er ind imellem lidt heftig, men bringes til sidst til afslutning med et højlydt SØREN, hvorefter sagen får lov at ligge uden nogen rigtig afklaring i denne omgang.

Cirkusdirektøren for Cirkus Arli og hans kone sidder i den lille nordsjællandske by Lynge og nyder solskinnet udenfor deres cirkusvogn, mens de lader op til næste forestilling, som skal foregå kl. 19.00 . Det er lidt en særlig dag, da der kommer gamle cirkusvenner fra Holland, som vil overvære forestillingen.

Cirkus hviler ud.
Cirkus Arli er ved at vågne op igen nu efter der har været fuldstændig ro i middagspausen fra kl. 12.00 – 14.00. Det er et hårdt program at være på cirkusturne. Dagen starter meget tidligt, derfor skal stilheden i denne periode respekteres helt og fuldt. Men en efter en begynder cirkusfolkene at komme frem til overfladen. De er ikke så mange – men de er hver især uhyre effektive.

Der er 5 teltarbejdere hvoraf den ene har sin kone med, som laver mad til dem alle. De kommer fra østeuropa og Rusland, men føler sig som en del af cirkusfamilien. De er med Cirkus Arli på turne år efter år. Ægteparret, som er fra Rusland har været med længst, nemlig i 19 år. Det er meget vigtigt for Søren Arli at alle behandles med respekt, og det betyder til gengæld stor loyalitet fra teltarbejdernes side.

Udover teltarbejderne er 4 artister med på turneen i år. De kommer fra Letland og fra Ukraine. Og de er ikke bare gode – de er forrygende gode. Men i Søren Arlis ånd, må også de trække i arbejdstøjet og hjælpe med at pakke sammen efter forestillingerne.
Det lader nu ikke til at genere synderligt – i hvert fald ikke de ukrainske artister, som hedder Oleg og Olga. Selvom de har travlt er de meget imødekommende. De er 40 og 37 år og de elsker cirkuslivet. Som helt unge blev de håndplukkede til en 4 års uddannelse på et kunstner akademi i Kiev, hvor undervisningen var meget bred indenfor dans, teater, cirkus og ballet mm. Begge specialiserede de sig i akrobatik. Det optræder de med her i Cirkus Arli, dog efterhånden også godt blandet op med humor og elegante indslag. I cirkusverdenen i Ukraine pensioneres man som 40-årig når man er akrobat – så det er jo nok så klogt ikke længere kun at basere sig på de uhyre fysisk krævende indslag.
Denne sæson er deres første i Cirkus Arli. De skal optræde hver eneste dag fra tidligt forår til efterår. Det har den fordel at det er unødvendigt at træne. De hyppige forestillinger giver træning nok i sig selv. Til vinter skal de optræde et par måneder i Frankrig og Tyskland. Men resten af vintersæsonen skal de hjem og puste ud i deres hus i Ukraine.

Familiecirkus.
Cirkus Arli er i høj grad præget af at være et familiecirkus. Det blev startet i 1971 af Lotte og Søren Arli i et cirkustelt, som de selv syede i deres 2½ værelses lejlighed. Det var beregnet til 1 mast, og teltet passede første gang det blev stillet op. Billetten til at komme i cirkus kostede dengang 2 kroner. Navnet Arli blev valgt fordi et af premiere numrene skulle bestå i at rive navnet på cirkus ud af en gammel avis. Det var nemt med bogstaverne, der indgik i Arli.
Søren Arli startede selv med at optræde i cirkus i 1953. Og han har kun haft 1 sygedag siden. Det var den dag han fik en stor talje i hovedet. Ellers har der ikke været grund til at melde sig syg – heller ikke dengang han havde brækket sine tæer, men alligevel måtte gå på line forestilling efter forestilling.
I dag er der kommet 2 generationer yderligere til. Det er sønnen Martin og sønnesønnen Alexander som sammen med Søren Arli bl.a. giver et godt klassisk klovnenummer med Den Hvide Klovn og 2 x August, hvor børnene i cirkus er ved at gå ud af deres gode skind over, hvor dum man dog kan være som klovn. Endvidere har svigerdatteren Bettina tidligere optrådt som luftakrobat, men styrer nu forestillingen elegant igennem som sprechstallmeister.

Nu har Cirkus Arli en god økonomi, men Søren Arli siger at den tidligere ofte stod på vandgrød. Og han frygter at tendensen til større enheder i det offentlige vil gøre det mere besværligt fremover at planlægge cirkus. I gamle dage foregik forhandlingerne om placering af cirkus mere enkelt. Det foregik ofte i løb ved siden af traktoren, når sognerådsformanden var ude at pløje, og så var den sag hurtigt afgjort.

Så er der forestilling.
Efter veloverstået middagshvil er der nu ved at være godt gang i de sidste forberedelser til aftenens forestilling. De tekniske installationer tilsluttes af teltarbejderen Marius, som også styrer lys og lyd under forestillingen. Og endelig tændes der for Søren Arlis stolthed – et cirkusorgel som det har taget hele 3 måneder at få håndbygget i Holland. Det har været dyrt, men er det hele værd. Den svøber hele området ind i en karakteristisk cirkusatmosfære, så forventninger hos både børn og voksne får en tand ekstra.
Publikum begynder nu at indfinde sig, og cirkusfolkene tager imod i farverige cirkus uniformer. Da klokken er 19.00, er teltet fyldt op til sidste plads, og Søren Arli byder velkommen på ægte cirkusdirektør vis. Forestillingen går i gang, og Bettina tager over som sprechtallmeister. Bag tæppet ind til cirkusmanegen er der ind imellem hektisk. Nogle går lidt hvileløst rundt inden de skal i manegen, teltarbejderne i deres flotte uniformer veksler mellem effektivt arbejde og practical jokes, akrobater varmer op og går i spagat og andre spejder utålmodigt ud gennem tæppet, for at se hvornår det er ved at være deres tur. Men inde i manegen afvikles forestillingen let og elegant uden at den hektiske aktivitet ude bagved fornemmes. Nummeret med de 3 klovne generationer er det sidste inden pausen. Da nummeret er færdigt skrider de 3 klovne roligt og værdigt ud af manegen, men så snart tæppet er gledet i bag dem, smider de deres musikinstrumenter fra sig og løber ud af teltet. De skal nemlig nå på plads i salgsboderne inden publikum når at komme ud. Der er mange funktioner man skal kunne mestre i et lille familiecirkus.

Hele forestillingen lykkes rigtig godt. Der er medrivende klovnerier, hvor børn er ved at gå ud af deres gode skind af begejstring, der er forrygende artisterier og ind imellem er der mere afdæmpet men ikke mindre raffineret underholdning.

Inden publikum har nået at forlade teltet efter forestillingen går det løs med at rydde ud. Teltarbejderne har lynhurtigt erstattet cirkusuniformen med arbejdstøj, og er alle i fuld gang. De får hjælp af artisterne, og alle ved nøjagtig hvad de skal tage sig af. I løbet af et par timer er hele teltet pakket ned og omdannet til en teltvogn. Alle vogne gøres klar og spændes efter traktorer, så de er klar til afgang næste morgen, hvor bestemmelsesstedet er Blovstrød.

Næste by.
Bortset fra cirkusdirektøren, som får lov at sove lidt længere, er alle cirkusfolkene klar til afgang kl. 5.45. Der køres i en lang kortege, hvilket dog pga. det tidlige tidspunkt ikke giver de store trafikale problemer. Efter ½ times kørsel er alle fremme ved Blovstrød, og Martin Arli udpeger med stor myndighed, hvor teltarbejderne skal placere de forskellige vogne. Artisterne får lov til at gå til køjs igen, mens teltarbejderne arbejder videre med overdimensionerede barduner, teltpløkker og taljer. Der tages ingen overflødige skridt og der udveksles kun ganske få kommandoer.

I løbet af nogle timer er teltet rejst igen, og der er så småt ved at være klar til en ny forestilling….